Der var aftalt besøg på byens fineste gymnasium, ja egentlig havde vi ønsket os et almindeligt gymnasium; men tyrkerne vil gerne vise det bedste frem, så det blev altså Robert College, en meget fin skole, hvor samfundets elite undervises af de bedste lærere og for de fleste fags vedkommende på engelsk.
Imponerende indgang til Robert College
Vi skulle dog først pakke alt og checke ud af hotellet. Med bussen gik det mod nord op langs Bosporus til Robert Colleges monumentale bygninger, som lå i en stor park. Vi blev meget fint modtaget, fik at vide hvor fin en skole det var (2 premiereministre havde gået på skolen!), vist rundt og nogle af os overværede en geografitime. Den foregik på tyrkisk, men det gjorde ikke noget, for hele lektionen drejede sig om indterpning af navnestof. Det var en overraskelse, at undervisningen ikke var bare lidt mere avanceret; men vi fik at vide, at alle skoler skulle følge statens skoleplan, også selv om det var en eliteskole. De unge virkede helt normale, faktisk mere afslappede og vestlige, end vi havde ventet. De opfattede geografi som et svært fag, vel nok fordi de til eksamen skal kunne reproducere navnestoffet med mere uden hjælpemidler.
Studiecenter
Lærerforberedelse for social sciences
Efter skolebesøget deltes gruppen. En halvdel sejlede med havnebusser over til den asiatiske side og gik rundt i kvartererne derovre. den anden halvdel luftede shopping-genet i den store basar i centrum. Jeg var i basaren og havde mit hyr med at holde de påtrængende handelsfolk stangen. P.g.a. økonomisk krise, krigen som får turister til at holde sig væk med mere, så sælger de for lidt.
Kemitime
Alle de udsendte geografer
Allerede kl. 14.30 skulle vi med bussen til lufthavnen for at flyve til Trabzon. Det var i god tid, hvilket viste sig at være heldigt, idet en deltager faktisk manglede sin billet til denne delrejse! Der var efter lang tids parlamenteren ikke andet at gøre end at købe en ny for knap 600 kroner. Og så kom vi endelig af sted i godt vejr og med udsigt til Nordtyrkiets bjergkæder, som blev mere og mere hvide, efterhånden som vi kom østpå.
I Trabzon blev vi vel modtaget, faktisk er vi lige nu ret optimistiske med hensyn til programmet de kommende to dage, da folkene her virker meget kompetente og imødekommende.
Hilsen
Laust Wium Olesen
fotos: Karsten Duus